WeBible

1 - Men ogsaa Saulus havde velbehag i hans Mord. Og paa den samme Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.

2 - Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus, og holdt en stor Begrædelse over ham.

3 - Men Saulus plagede Menigheden, og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem, og overantvordede dem i Fængsel.

4 - Imidlertid gik de Adspredte omkring og forkyndte Evangeliums Lære.

5 - Da kom og Philippus til Samarias Stad, og prædikede Christus for dem.

6 - Og Folket gav samdrægteligen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.

7 - Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte.

8 - Og der blev en stor Glæde i denne Stad.

9 - Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk og sagt sig selv at være stor.

10 - Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store.

11 - Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.

12 - Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

13 - Men Simon troede og selv, og lod sig døbe, og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen.

14 - Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem,

15 - hvilke der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand;

16 - (thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn).

17 - Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.

18 - Men der Simon saae, at den Hellig Aand blev given ved Haandspaalæggelse af Apostlerne, bragte han dem Penge, sigende:

19 - giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maae faae den Hellig Aand.

20 - Men Peter sagde til ham: dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.

21 - Du haver ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22 - Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.

23 - Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.

24 - Men Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.

25 - Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem igjen og prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.

26 - Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: staa op, og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.

27 - Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Gilding, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

28 - Og han drog hjem og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.

29 - Men Aanden sagde til Philippus: gak frem og hold dig til denne Vogn.

30 - Men Philippus løb til og hørte ham læse Propheten Esaias, og han sagde: forstaaer du og det, som du læser?

31 - Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden Nogen veileder mig? Og han bad Philippus stige op, at sidde hos sig.

32 - Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: som et Faar blev han ført til Slagterbænken, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ei sin Mund.

33 - I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne fortælle hans Tid? efterdi hans Liv blev borttaget af Jorden.

34 - Men Gildingen spurgte Philippus og sagde: jeg beder dig, og hvem taler Propheten dette? om sig selv eller om en Anden?

35 - Da oplod Philippus sin Mund, og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus.

36 - Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Gildingen sagde: see, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?

37 - Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.

38 - Og han bød Vognen holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Gildingen; og han døbte ham.

39 - Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Gildingen saae ham ikke mere; thi drog han sin Vei med Glæde.

40 - Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem, og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.